DAGBOG

Neumünster 2009

 

 

Fredag den 12. juni 2009

 

Det er dagen før dagen og udenfor er det nærmest efterår. 11 grader og regn! Der er pakket  og vejrudsigten følges time for time – bliver det nu sol eller regn? Det er sengetid og vejret er stadig ikke meget bedrer – nu må vi se!

 

Lørdag, den 13. juni 2009

 

Så er det tid til at komme af sted. Solen var heldigvis stået op sammen med os andre, så det lover godt for weekenden og håndboldspillet. Ved hallen holder bussen, og nogle få er allerede dukket op her 20 minutter i 7……..bussen ??.....madholdet???....hvor er madholdet?

 

Vores busselskab har sendt en ”kollega”, som ikke har fået helt klar besked, så madholdet har stået klar på Hollufgårdsvej siden halv syv! Godt så – vi snupper så bare en tur med den tomme bus og får hentet maden og ikke mindst madholdet, som er alt afgørende for, at turen og kampene bliver en succes. På den lille tur efter madholdet møder vi forældre og børn på vej til hallen. Vi kan se bekymringen melde sig – er vi kommet for sent ? – Er de allerede kørt ??

 

Nej, alt klapper som det plejer. Bussen er klar ved hallen igen klokken 07.02 og vi får hurtigt læsset bagage, børn og voksne. Inden afgang tjekker trænerne om alle på holdene er i bussen mens der TurLeiter – Claus Elgaard – får det samlede overblik og melder alt klar til afgang. Tidsplanen har ikke lidt overlast efter den lille ekstra tur, så retningen er nu klar – måske lige over grænsen – men helt knap 2 timer fremme ligger en af turens store oplevelser - fri handel for børnene ved Fleggaard!

 

Under vejs uddeles ”tidsplaner” på kampene til alle spillere, venligst udarbejdet af Kim. Der udloves sågar en dusør på en ”hund”, hvis nogen finder en fejl! (Finansieret af formand Mao). Alle får også den obligatoriske T-Shirt, hvor vi igen finder Højby Autoværksted som sponsor. I år har vi så fået 2 nye sponsorer på nemlig formandens eget firma Free Concept og en ny samarbejdspartner Forsikringsselskabet Fyn, som alle vil hører meget mere til, når den kommende håndboldsæson starter op.

 

Vi lander planmæssigt og efter en kort meningsudveksling med chaufføren om fordele/ulemper ved Poetch/Dubborg/Fleggaard på parkeringspladsen ved Fleggaard og slipper alle børnene løs………så tak…den vilde jagt går og der regnes på højtryk. Tiden nærmer sig afgang kl. 10.00 og mange børn er stadig ikke tilbage. Tilbage til kasselinien og råbe de sidste op. De står der allerede, men køerne er lange og kassemændene langsomme. Næsten et kvarter forsinket kommer vi af sted mod Neumünster. Ingen skal hænges ud, så vi nævner ikke at Katja og Nadja var de sidste, der måtte løbe til bussen, hvor resten sad klar til afgang.

 

Chaufføren var lettere smågnaven, men han vidste heller ikke, at vi skulle holde undervejs. Efter en god snak fandt vi også ud af, at han havde en nyt job i Silkeborg kl. 14.00. Måske en smule optimistisk. Det fik han så lavet om på, så han faldt helt ned inden vi nåede målet.

 

Med ordre først fra Der TurLeiter og efterfølgende formand MAO blev bussen rømmet, ryddet og tømt på rekord tid. Måske et par U12 drenge med fordel kunne have været mere ryddelige. Det blev så sat ny rekord i bagage fra bus/vej til skolen, hvor alt var inde under 15 minutter. Helt præcist tager alle noget i hver hånd indtil der ikke er mere. Så ”deler” vi bagagen når vi er inde. Alle har fundet deres egne ting, pakket ud, pumpet op og klar til kamp. Der er nu en time til første kamp, hvor U10 piger skal spille.

 

U10 piger– som hernede har spillet i U12-rækken – har været igennem rækken af kampe hele eftermiddagen. De var godt forberedte og kæmpede for deres sag. Med alle øvrige hold som tilskuere og til tider 8-10 trænere på sidelinien, kunne rammerne ikke være bedrer. Tyskerne var som vanlig overalt på banen, så ind imellem var det rigtig svært at finde sine egne medspillere. Det slog dog ikke pigerne ud, som kæmpede og blev, bedrer og bedrer. Så gode at 3. kamp endte med en fortjent sejr og vild jubel blandt spillerne. Et hurtigt arbejde udvalg af kompetente trænere blev nedsat og specielt de tabte kampe analyseret til bunds. Konklusionen var hård men helt klar ”det var træneren skyld” ;o)

 

Pigerne fik efterfølgende lov at gå om bord i frugt, kage og saftevand, mens de store drenge, OlleKolleKlubben, fik en af de tykke KarryWurst, så de kunne holde den gående til aftensmaden. Madholdet er til gengæld begyndt stille og roligt at varme op til aftensmad.

 

I øvrigt var der ny KaffeBrygger på i år. Det har bestemt øget kvaliteten på madholdet. Rigtig mange ser frem til aftenkaffe, morgenkaffe og eftermiddagskaffe!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

 

Spisetid nærmer sig og de 3 madkoner, Linda, Lone og Jane, står klar med 4½ meter buffet. Frikadeller, kyllingefileter, salat, pasta, kartoffelsalat og brød. Her skal vi ikke glemme alle jer, der har stegt og bagt til børnene – TAK for det.

 

Der bliver spist fornuftig. Lidt rester er der da til overs. Hvad kan man også spise efter flere dåser slik, sodavand på stribe, is, karrywurst og pommesfrites???

 

Rigtig mange børn har nu også været i bad, og inden årets store kamp spilles først på aftenen, får de voksne en kop øl på invitation af tyskerne, som i år fejre 40. gang med stævnet.

 

Ret kort efter fløjtes op til en helt urimelig kamp, hvor børnene har bestukket dommerne med slik, for at vinde kampen. Kampen er helt i gennem meget lige, specielt kniber det børnene at få bolden i mål forbi Kolle eller Bruno – der er så heller ikke ret meget mål tilbage!! Det ender som de forrige år, hvor de voksne bortdømmes på skammeligste vis og børneholdene, som i øvrigt rummer omkring 30-40 børn (dog på skift), formentlig vinder knebent med et enkelt mål eller 2. Der er ikke medaljer for denne præstation – det er absolut ikke fortjent :o(

 

Så blev det tid til at få samlet børnene. Der Turleiter og skribenten kæmmer området for børn og kalder dem ind. Den ene gruppe kører helt oppe i gear……..der er indbrud på skolen!?!?!?!? Mystiske mænd bevæger sig rundt i selve skolebygningen og søger efter tyvekoster. Gruppen bliver sendt ind og vi voksne tjekker det mystiske lys der flakker inde i trappeopgangen på skolen…..hvad er det…..hvor mange er de……skal vi hente vores ”udsmider” Ole, formand MAO og vores egen halvagt Bruno?????? Vi vælger at klare det selv…….lister os rundt om bygningen for at finde ud af hvor de er gået ind………ingen knuste ruder……ingen åbne døre…..det bliver mere og mere mystik………men……men….men……så sker det…..vi kommer fri af hjørnet på bygning, hvor vi konstaterer, at en vej munder ud lige overfor skolen, og det flakkende og skiftende lys blot er bilernes forskellige lygter, der lyser på tværs igennem bygningen!!!!!

 

Inden alle sendes til ro, får de overrakt en jubilæums T-shirt fra SVT – klubben vi besøger. Et minde om deres 40 års jubilæum.

 

Alle ligger nu mere eller mindre i deres egen seng. Lidt korrektion fra de voksne hjælper de sidste med at finde ”hjem”, der siges godnat og lyset slukkes. 5 minutter til løs snak og så lister 3 voksne stille og roligt rundt – der er alligevel et par stykker der ikke var helt klar på, at det var sovetid. De sidste lygter bliver lagt væk, og der falder ro over alle. Der går ikke lang tid inden rigtig mange sover og der kun er lidt småvisken tilbage. Noget der ikke generer resten – og de skal såmænd nok også falde til ro.

 

Der er så lige tid til en øl til de voksne, et enkelt spil kort for nogle stykker og så eller TAK FOR I AFTEN.

 

Søndag, den 14. juni 2009

 

Klokken er 04.30 og der er lidt uro, fnisen og snakken imellem U14-pigerne. Hannah er allerede begyndt at fortælle historier til resten af gruppen. Der bliver tysset lidt og efter lidt tid falder de til ro igen, og da madholdet står op klokken godt 06.00, ånder alt fred og idyl.

 

De hjemme – og medbragte – boller gøres klar, kaffen brygges,  kakaomælk, æble- og appelsinjuice sættes frem. Tyskerne kommer som vanlig klokken godt 07.00, for at indtage den obligatoriske Gammel Dansk - en til hvert ben – og 10 minutter efter er tysker i gang med forberedelse af dagens stævne, og der siges værsgo – morgenmaden er klar til alle, så de kan blive klar til kamp. Dagen ser ud til at blive fin. Vinden har lagt sig, temperaturen steget en smule og de 5 hold forbereder sig til kampen mod den tyske overmagt, som er gjort klar til kamp med Würstel og Sauerkraut, så alle kræfter skal sættes ind i dagens kampe.

 

Det sene kortspil har alligevel trukket lidt ud. Nogle skulle hente det tabte hjem – det lykkedes ikke, men her til morgen mener U12 pigetræner John ikke, han kan foretage sig noget i Neumünster, som gevinsten ikke kan dække. Det skal så måske bemærkes, at Neumünster i vores del af byen vidst ikke rummer meget mere end vores egen Højby – en enkelt åben bager!!!!

 

Nå, så skal der spilles håndbold. 5 hold skal i kamp til hen over middag. Så afhænger resten af, hvor langt de kommer. Alle hold spiller i den række, de rykker op i til næste år. Således er U10 blevet til U12, U12 til U14 og U14 til U16. Alle benævnt i ”tysk udgave”.

 

Kl. 09.30 skal de første i kamp. Og det bliver lige præcis så svært som forventet. Her står vi med en række børn opfostret med ”Jordbær med fløde” overfor den tyske overmagt, som gennem hele livet er tvangsfordret med ”Würstel og Sauerkraut”……og det er stærkt. De er bare større, kraftigere, højere, Græsk hår under armene og mange med overskæg! Nu er skribent ikke helt klar over, hvad Græsk hår er, men det kan drengene på U14 helt sikkert forklare!

 

Der kæmpes bravt på alle baner og spillet fungerer fint. Nogle gange rækker det til en sejr, nogen gange til et acceptabelt nederlag og enkelte gange må vi tage imod en ordentlig klapser. Det er ikke lige sjovt det hele, men man lærer godt nok rigtig meget.

 

Kort inde i 1. kamp med U14 pigerne må vi desværre sige tak til Hannah for denne gang. Hun forsøger at stige op over tysk ”kvinde” og lander i nedfaldet på tyskerens fod, hvor hun desværre glider ned af og får foden fredet så meget rundt, at det kræver en tur til samaritten. Efter nøjere granskning er dommen klar og i korte ord – ”Der Doctor” ! Så må ambulancen af sted, hvilket dog ikke er helt uproblematisk, idet udkørslen er spærret af en ulovlig parkering. Her tøver tyskerne dog ikke…. tilkalde ny ambulance, en omstigning til Hannah og først derefter jagte bilens ejer.

 

Videre går det med kampene hele formiddagen, hvor U14- og 16 pigerne begge gør det rigtig godt og ligger bedst.

 

I mellemtiden er madholdet igen ved at varme op til frokost. Det tændes op under kødsovsen og vandet til pastaen – så er det lige tid til at følge en enkelt kamp – så fortsættes køkkentjansen, så til middag er de 3 skarpe piger klar med lækker pasta og kødsovs med tilhørende frisk salatbuffet og naturligvis tilhørende dressing, revet ost og ketchup.

 

Maden og madholdet står klar et par timer, hvor holdene løbende dukker op og kan spise præcis, når det passer ind i deres kampprogram.

 

Først på eftermiddagen falder holdene fra et efter et. Solen skinner fortsat her, hvor de indledende runder ebber ud og vi står tilbage med U14- og U16 pigerne klar til kvartfinale. Kampene har været hårde og det gælder nu om at få et overblik over mulighederne for resten af kampene.

 

U14 pigerne har ud over Hannah en udfordring med Amalie, som efter et flot gennembrud lander med den ene hånd direkte i den hårde tyske muld. Værst går det ud over ringe- og lillefinger på venstre hånd. Her slap vi for ”Der Doctor”, og hvis vi passede på hende, var det OK at spille, så længe hun kunne holde smerterne ud. Og det var fint, for det viste sig som eftermiddagen gik, at de sidste kræfter måtte findes frem af alle.

 

U16 pigerne fandt ud af, at flytte lidt kræfter rundt, således måtte Katrine smide målmandstøjet og give en hånd fremad på banen. I stedet fik de lov at låne begge målmænd fra U14. Nok er Camille og Nadia de ikke helt så store, men det skal man ikke tage fejl af. Begge målmænd viste alt hvad de havde i sig, bevægende sig rigtig fint i målet. Arme og ben kørte rundt som vindmøller i stomvejr og gode redninger kom i hus. Der blev endda taget et enkelt ”Sieben Meter”, så det handler bare om at være ”lille og vågen” og ikke ”stor og TYSKER”. Omstruktureringen var dog ikke helt nok, så her slutter dagen for U16 piger og det er tid til et varmt bad.

 

U14 kæmper som aldrig før og klarer sig videre til semifinalerne. Her er kræfterne dog også ved at slippe op. Om det er for lidt søvn, for lidt sund mad og for meget slik eller slet og ret for mange tyske tæsk vides ikke, men i kampens start måtte Katja udgå. De øvrige kæmpede videre og ønskede sig brændende en plads i finalen. Trods en flot og ihærdig indsats lykkedes det dog ikke, og de måtte tage sig til takke med en kamp og 3. og 4. pladsen.

 

Hvis ikke allerede U14 var slidt op, så blev de sidste kræfter trukket ud af hver eneste spiller. Katja var med igen - med det der var tilbage - og Amalie viste al sin viljestyrke og mandsmod. Vor herrer spillede alle et puds og sendte en ordentlig byge over det, der blev dagens sidste kamp for Højby. Det virkede nærmest som om, at bolden blev mere og mere rund, samtidig med at regnen gjorde bolden glat som en håndfuld brun sæbe. Græsset føltes som en ishockeybane – den var lige så glat og man fik lige så mange ”tæsk”. Bedst som spillerne var kommet på benene lå de igen spredt i græsset. Værst gik den igen ud over Amalie, som fik en ordentlig tur ind i det Tyske tremeterfelt. Helt forslået, sammenkrøllet, gennemblødt og fuldt stændig udtømt for de sidste kræfter løfter Amalie hovedet og melder sammenbidt ”Jeg er klar”!!! – sådan !!! – man er vel sej. Det endte i en 4. plads og en fin pokal, så det er vel helt fint, som 1. års U14 !!!!!

 

Nu er vi sidst på eftermiddagen. Imens børnene har spillet sidste kamp, nogle har heppet og nogle har været i bad, har Linda, Lone og Jane igen præsteret en kæmpe buffet med frikadeller, kartoffelsalat, pastasalat med kylling, rugbrød med makrel, leverpostej og meget andet pålæg. Turens sidste måltid indtages, og der er mulighed for at smøre en klapper til turen hjem og så er det ellers med at få pakket og båret til bussen.

 

Bussen er ankommet helt præcis, og mens chaufføren får et måltid mad hjælper børn og voksne med at pakke bussen og vi bliver klar til at stikke af og vende næserne hjemad. Camilla U14/U16-målmand er i mellemtiden blev sløj, så hun får en håndfuld poser med til hjemturen. Resten er på plads i bussen og vi lægger Neumünster bag  os. Vi voksne satser på en stille tur hjem for børnene må da være trætte.

 

Helt stille bliver turen nu ikke. Kolle, Ole, Bruno og Henrik forsøger hver især at få revanche i et håbløst spil kort. De råber, diskutere og skændes så højt, at det kniber børnene at overdøve dem med deres sang. Nu er det ikke muligt at referere alle sangene her, da flere af de anvendte ord simpelthen er forbudt at lagre på en computer, men en gennemgående sang (sunget på: du må min sofacykel når jeg dør), hvor ”hovedpersonen” jævnlig blev skiftet ud lød omtrent sådan……..Hvis nu ”Kolle” han var tysker fik han tæsk, hvis nu ”Kolle han var tysker fik han tæsk……osv….osv.

Af hensyn til vores ”patient” om bord, besluttede vi voksne, at turen blev gennemført uden det traditionelle stop. Til gengæld fik alle lov at klare det mest trængende på bussens toilet. Således lykkedes, efter et par ”rundere” både i den store rundkørsel og den lille rundkørsel, at lande ved Højby Hallen allerede kl. 21.05, hvor forældrene stod klar til afhentning af alle børnene.

 

Endnu en tur blev afsluttet på bedste vis uden alt for mange skader og uheld, og kan efterfølgende betegnes som en succes, hvilket vi håber børnene også synes. Det kan ikke helt undgås at en enkelt eller 2 skal have tørret øjnene, nusses lidt på ryggen og have et par trøstende og opmuntrende ord, men alt i alt må vi sige, at det er en fornøjelse at rejse med børnene i Højby SG Håndbold.

 

Så mangler der vidst kun en TAK til alle der har gjort turen mulig. Der TurLeiter Claus for planlægning og gennemførelse af turen, Linda-Lone og Jane for mange super gode måltider, trænerne for støtten fra sidelinien, turisterne for opstilling af telt, formanden for at supplere, hvor det har været nødvendigt, forældrene for levering af mad og kage, sponsorerne og endelig skribenten for en masse sludder og vrøvl.

 

Til det forsvar kan der blot suppleres med, at skribenten i år var tildelt en birolle som KAFFEBRYGGER. Det skulle nu vise sig at indtage hovedrollen under opholdet. Således måtte dagbogen i år lide den tort at blive til under helt urimelige og kummerlige forhold, og et helt igennem latterligt tidspres.

 

Således undskyldt for kvaliteten takker dagbogen af for denne gang.

 

Juni måned 2009

Michael Rungstrøm