Neumünster 2006

For 29 gang gik turen til den legendariske Neumunster turnering. Denne gang med 5 hold, lilleput-piger og -drenge, puslinge piger samt et drenge og et pigehold. Hertil kom trænere, hjælpere og turister i alt 68 deltagere i to busser. Den ene bus malet i det nye Odense håndboldsfællesskabs farver, flot, men indenunder den flotte maling er det en gammel bybus. Men pyt, der er jo ikke så langt.

Også inden i bussen var vi flotte, alle i fine T-shirts med Højby og Tungendorfs logo fra VVS-centret. (Neumunsterklubben hedder Tungendorf)

Som sædvanligt var humøret højt ved afgang, og vi kom af sted i god tid. Første stop var Pötsch, hvor ungerne køber stort ind uden mor og far. Der bliver slæbt slik og sodavand i store mængder, men det skal jo også holde en hel weekend. Det skal siges, at skribenten kunne observere, at mange faktisk spiste deres madpakke inden slikket.

Vi kom frem i god tid, og kunne arrangere os i vores bolig i god ro og orden. Alle sover i en stor gymnastiksal, så der skal erobres hjørner og pumpes madrasser op i en fart. Næste skridt var at opføre vores nye telt ude på sportspladsen. Sidste år var der lidt problemer med en for lille og for spinkel pavillon, jeg skal da love for at vi fik ændret på det. Vi kunne uden problemer have holdt konfirmation eller have spillet en håndboldkamp i det nye telt på 6*8 meter med så højt til loftet, at der også kunne afvikles en badminton kamp. Efter en times arbejde med 6 mand var teltet oppe, og der kunne holdes rejsegilde. Tyskerne var noget videre imponeret.

Om lørdagen spiller alle lilleputter og puslinger. Vores lilleputpiger klarede sig rigtig godt, og kom hjem med en meget flot bronze medalje, det kunne såmænd også nemt være blevet guld eller sølv, hvis de ikke havde været så betuttet i den første kamp. Pigerne var nu ligeglade, de var meget meget stolte af deres medalje.

Lilleput drengene kæmpede det bedste de havde lært, men kom ikke videre til finalerunderne. Men de havde det sjovt og lærte rigtig meget.

Puslingepigerne kom i gang, og blev nr. 2 i puljen, det betød at de skulle op mod nr. 1 fra en af de andre puljer, og her var overmagten for stor.

Vores piger og drenge blev som sædvanligt overraskede over tyskernes meget aggressive forsvar. De dækker op over hele banen, og selv om trænerne havde forberedt dem så meget som muligt på det, er det noget andet at stå midt i suppedasen.

Så tog madholdet over og på rekordtid fremtrylles mad til 70 mennesker. Humøret stiger når maden ryger ned. Og der er plads til at spise, på trods af, at der nok er røget lidt meget slik indenbords.

Vores trænere og nogle af fædrene, som selv har været med på turen som børn, spillede efter maden en lille kamp mod dommerne. Det var meget underholdende, med mange fine detaljer, men underligt nok vandt dommerne. Kunne det hænge sammen med, at dommerne kunne løbe hurtigere? Og kunne det igen hænge sammen med, at de virkede mere trimmede end vores brave kæmper, hvoraf flere har spillet håndbold på meget højt niveau? Det skal være op til læseren selv at afgøre.

Klokken halv tolv blev lyset slukket og øjeblikkeligt blev der total stilhed. Ikke en lyd, ikke en bevægelse, alle sov med det samme. Måske med undtagelse af et par enkelte som lige skulle snakke og grine lidt, og lyse lidt med nogle lommelygter, lede efter deres nøgler og mobiltelefoner, på toilettet en gang mere osv osv.

Søndag morgen kl. 06.00 starter madholdet med at arrangere morgenmaden og præcis en time senere kommer turneringslederen Willi Tuchtenhagen forbi, til den obligatoriske Gammel Dansk, der er vist ingen der nyder den, men ned kommer det.

Pigerne startede kl. 9.30 med første kamp, som endte uafgjort og det skulle senere vise sig, at være meget ærgerligt, de burde have vundet. Men igen var det det meget aggressive tyske forsvarsspil som slog vores spil i stykker. Det ligner ikke håndbold, mere en gang stikbold ”alle mod alle”.

Næste kamp fik vi modvind, to af vores spillere blev ret hurtigt skadet, og det lykkedes aldrig rigtig at komme i gang. Vi tabte, æv.

Pigerne kom på skadestuen, men det viste det sig, at der heldigvis ikke var noget brækket eller forstuvet, de kunne dog ikke spille videre.

Sidste kamp fik vi forstærket holdet af en af vores ynglingespillere, som var med på turen som turist, og et par af spillerne fra puslingeholdet. Det hjalp. Det blev uafgjort efter en god kamp, så pigerne fik en god oplevelse med hjem.

Så skulle drengene i kamp. Holdet startede som lyn og torden. De var parate, det var modstanderne ikke, de blev løbet over ende, det blev det næste hold også, så med to sejre gik de til sidste kamp, mod det på papiret stærkeste hold i puljen. Vores drenge kæmpede og førte det meste af kampen, men måtte til sidst se sig overmandet, af de store tyskere. Flere af dem var allerede begyndt at barbere sig, altså ikke midt i kampen. De var meget meget store. Ca. dobbelt så høje og tunge som vores mindste spillere.

Det rakte så til en andenplads i puljen, og de skulle nu spille mod vinderne fra den anden pulje. Der var et par ordentlige roehakkere imellem, men vores drenge kæmpede det bedste de havde lært. Men de var trætte, og en af vores bedste spillere var skadet og udgået, så til sidst hev tyskerne sejren hjem.

På pladsen gik alle rundt og hyggede sig med de legendariske sildeburgere, pommefrites, is, øller, currywurst osv. imellem de mange kampe, og vejret var endnu engang med os. En dejlig dag.

Sidste måltid blev indtaget, busserne blev pakket, børnene talt fire gange, og så af sted. Det gik strålende indtil ca. 20 km efter grænsen, hvor den ene bus brækkede sammen. Bremserne røg, og det er jo som bekendt ikke optimalt at køre bus uden bremser.

Der blev hurtigt holdt råd, og vi besluttede at det klogeste var at få så mange som muligt af de små børn af sted med den bus som virkede, bagagen var der ikke tid til at flytte rundt med. Vi andre måtte vente 1½ time på en ny bus, men det kunne nu ikke ødelægge vores gode humør.

Skribenten kunne efterfølgende erfare, at nogle af forældrene brokkede sig over forsinkelsen, men jeg kan i den forbindelse forsikre om, at det ikke var planlagt at bussen skulle bryde sammen.

Afslutningsvis skal der lyde en tak til alle, som har bidraget til en god oplevelse for vores børn, både på selve turen, men også med alle forberedelserne med frikadeller, boller, kager, millionbøf mv. Og tak til vores T-shirt sponsor VVS-centret.

Næste år skal vi af sted den 9. og 10. juni, bare sæt x i kalenderen allerede nu.

Erik Bartholdy formand B&U